Hvilken betydning har GSM i en fastvikle?

GSM angiver antal gram per kvadratmeter stof - altså tykkelsen på stoffet. 
Man taler ofte om en tynd fastvikle når GSM er under ca. 230 gsm, medium tykkelse når viklens gsm er mellem 230 og 280, og tykke vikler når gsm er derover. 

Tykkelsen på viklen KAN have betydning for bæreevnen - altså, hvor behagelig den er at bruge til henholdsvist lette og tunge børn. Og det KAN også have betydning for hvor varm den er. 
Men GSM er ikke det endegyldige svar på hverken bæreevne eller på hvor varmt det føles, da viklens materialer også har en hel del at skulle have sagt. 

En fastvikle med et forholdsvist lavt GSM, som f.eks indeholder hamp eller hør kan sagtens være rigtig stærk og bære en toddler. 

En anden ting der er vigtig at have i mente er at selv en tynd bomuldsvikle kan i sig selv godt bære en tung toddler - vikler er ekstremt stærke. Det er mere et spørgsmål om, hvad der er rart for den der bærer.

Så mit bedste råd må være, lad være at tænke ALT for meget i GSM. Hvis du finde en vikle du synes er lækker/smuk/lige dig så køb den for de kvaliteter fremfor for dens materialer eller tykkelse. Er du i tvivl, så send mig en besked så ser vi på det i fællesskab :)